Forside
Om firmaet | Print | English

Hellere forebygge end helbrede


Et FamilieTjek hos Advokaterne Sankt Knuds Torv kan sammenlignes med, at du går til lægen og får et helbredstjek, bare inden for det juridiske område.

Mange familier har nemlig uafklarede juridiske spørgsmål, der på et tidspunkt kan skabe juridiske eller økonomiske ubehageligheder. Ofte er det imidlertid ganske små foranstaltninger, der skal til for at forebygge problemer og skabe større tryghed for hele familien.

Har du eksempelvis overvejet følgende spørgsmål:

  • Hvad sker der med jeres pensioner, hvis I bliver skilt?
  • Er I gift og har børn fra tidligere forhold, hvordan er de så stillet økonomisk ved jeres død?
  • Kan I gifte jer, hvis en af jer sidder i uskiftet bo?
  • Hæfter I for hinandens gæld, når I bliver gift?
  • Bør der laves en aftale om jeres bolig?
  • Vil det være fornuftigt at få indføjet begunstigelser i jeres pensionsaftaler?
  • Hvem arver dig, hvis du ikke er gift med din samlever?