Den 1. januar 2018 trådte lov om ægtefællers økonomiske forhold i kraft og afløser den tidligere retsvirkningslov. Den nye lov medfører nye regler for ægtefæller, herunder regler for særeje, gaver og deling af formuen ved en skilsmisse.
Ny lov
– hvad skal barnet hedde?
Lov om ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft d. 1.1.2018.
Efter lovens vedtagelse har der været mange overvejelser og bud på, hvad lovens ”kaldenavn” skal være, og på nuværende tidspunkt, lader det til, at loven i daglig tale vil blive benævnt ægtefælleloven.
De primære love inden for familieretten er herefter:
- Ægteskabsloven om indgåelse og opløsning af ægteskab.
- Ægtefælleloven, der regulerer ægtefællers økonomiske forhold, herunder formueordning og aftalemuligheder.
- Ægtefælleskifteloven, der indeholder bestemmelser om den praktiske fremgangsmåde ved et skifte.
Noget lånt
– hvilke regler skal vi fortsat huske?
Den legale formueordning er uforandret (men med ny betegnelse – delingsformue)
Når to personer indgår ægteskab, får de automatisk ”formuefællesskab”, hvilket vil sige, at der på et skifte i tilfælde af separation eller skilsmisse skal ske en ligedeling af den samlede fælles formue, medmindre der indgås anden aftale eller andet følger af loven.
Det var drøftet, om ægtefæller automatisk skulle få særeje om en del af deres respektive formuer, men det blev ikke gennemført, da flertallet var imod en sådan model.
Udtrykket ”fælleseje” er afskaffet og erstattet af ”delingsformue” – det skyldes blandt andet, at mange forvekslede fælleseje med et aktiv ejet i sameje.
En fravigelse af den legale formueordning kræver lovhjemmel
Hvis ægtefæller ikke vil have formuefællesskab, kan de oprette en ægtepagt om særeje.
I ægtefælleloven er det oplistet i hvilket omfang ægtefæller kan indgå aftaler om særeje – det kan f.eks. aftales, at det kun er alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse og eventuel senere arv og gave, der skal tilhøre dem hver især som særeje.
Arv og gave bliver kun særeje, hvis det er bestemt af arvelader eller gavegiver (eller aftalt i en ægtepagt mellem ægtefællerne)
Særeje opstår ikke automatisk, da det enten skal aftales mellem ægtefællerne eller være bestemt af en arvelader eller gavegiver.
Loven er præceptiv, medmindre andet er bestemt
Lovens bestemmelser kan ikke fraviges, medmindre det direkte fremgår af loven, at ægtefællerne kan aftale noget andet, f.eks. oprettelse af en ægtepagt om særeje.
De tidligere gældende pensionsregler videreføres
Der er (desværre) slet ikke rørt ved pensionsreglerne. De gældende regler er vanskelige at anvende i praksis og medfører ofte, at den ene af ægtefællerne (typisk kvinden) står urimeligt ringe i pensionsmæssig henseende efter en skilsmisse.
Noget nyt
– hvilke nye ord og regler skal læres?
Øget aftalefrihed og klare regler om, hvad der kan aftales
Der er bl.a. skabt mulighed for nye aftaler om særeje, og mange af de tidligere regler har gennemgået en sproglig opdatering, så de er lettere at forstå.
Særejeformer i § 12 – abstrakt sumsæreje og abstrakt sumdeling
Tidligere kunne der kun aftales særeje om et bestemt beløb af værdien af et aktiv, f.eks. de første 100.000 kr. af friværdien i mandens hus, men med den nye lovændring kan et nærmere angivet beløb af en ægtefælles formue gøres til særeje (abstrakt sumsæreje).
Derudover kan en ægtefælles samlede formue som noget nyt gøres til særeje med undtagelse af et nærmere angivet beløb (abstrakt sumdeling) eller et bestemt beløb af værdien af et aktiv (genstandsrelateret sumdeling).
Brøkdelssæreje ved ”oprindelig sammenblanding”
Et aktiv erhvervet for begge formuearter er ikke længere kun særeje eller delingsformue (enten eller).
Hvis et aktiv erhverves for særeje og delingsformue, bliver aktivet i stedet brøkdelssæreje – er en købesum på 100.000 betalt med 80.000 fra særejet og resten fra delingsformuen, er aktivet således 80% særeje og 20% delingsformue.
Modernisering og klarere regler om kompensationskrav og vederlagskrav (nu misbrugs- og reguleringskrav)
Det er nu muligt for en ægtefælle at få kompensation på et skifte ved separation/skilsmisse, hvis vedkommende ved arbejde i hjemmet, pasning af børn m.v. har medvirket til, at den anden ægtefælle har kunnet forøge eller bevare sin formue.
Vederlagskrav – som fremadrettet skal kaldes misbrugs- og reguleringskrav – videreføres og har kun gennemgået en sproglig opdatering. Dog kan et misbrugskrav, som ikke kan dækkes på skiftet senere gøres gældende for så vidt angår halvdelen af det udækkede krav.
Regulering af hvilken formueart gæld hører til
Det er i ægtefælleloven reguleret, om gæld skal fradrages i delings- eller særejeformuen: Sikret gæld følger det aktiv, der er sikkerhed i, og usikret gæld følger det aktiv, gælden er stiftet til brug for. Gæld, der ikke kan henføres til et aktiv, fordeles forholdsmæssigt.
Ægtefæller kan i en ægtepagt indgå anden aftale om gældens fordeling.
Samtykke ved salg omfatter fremover kun familiens helårsbolig
Det kræver ikke længere den anden ægtefælles samtykke, når en ægtefælle f.eks. ønsker at sælge indbogenstande eller et sommerhus.
Samtykkekravet omfatter fremover kun familiens helårshus, medmindre hele huset er særeje.