Hævd
Under skelforretningen tager landinspektøren tillige stilling til, hvorvidt der som følge af hævdserhvervelse er erhvervet areal, som ligger i skel eller op til skel. Landinspektøren foretager en konkret vurdering af, om der er opnået ejendomshævd. I den konkrete vurdering indgår en række betingelser, som skal være opfyldt, før det kan statueres, at der er vundet ejendomshævd. Betingelserne oplistes nedenfor.
Den der ønsker at vinde hævd, skal have:
1)Udøvet en ejers rådighed over arealet i min. 20 år (jf. DL 5-5-1).
Der er ikke krav om, at det skal være den samme ejer, og det betyder, at evt.
tidligere ejeres uretmæssige råden over arealet kan medregnes i hævdperioden.
2)Udøvet regelmæssig råden i hævdstiden.
3)Udøvet retsstridig råden – dvs. at der uberettiget har været rådet over arealet.
4)Udøvet hævden uafbrudt i hævdperioden.
Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, kan retsvirkningen være, at der er vundet ejendomshævd, hvilket kan medføre, at landinspektøren afsætter skellet, så skellet svarer til den vundne ejendomshævd.
Efter afholdt skelforretning
Forinden landinspektøren træffer en endelig og bindende afgørelse, forsøger landinspektøren at opnå enighed mellem parterne om skellets placering. Hvis der opnås enighed om skellets placering, skal parterne skriftligt tiltræde afsætningen af skellet, men såfremt der ikke opnås enighed, træffer landinspektøren en afgørelse.
Landinspektøren træffer sin afgørelse ved at sammenholde og vurdere alle foreliggende oplysninger, herunder oplysninger fra matrikelkort, forholdene på stedet, sagsfremstillingerne, parternes og vidnernes respektive forklaringer, de foreliggende dokumenter, samt andre relevante oplysninger.
Den endelige afgørelse sendes til sagens parter. Afgørelsen vil blandt andet indeholde information om, hvilke af de foreliggende oplysninger der har dannet grundlag for den endelige fastlæggelse af skellets placering.
Uenighed om skelforretningens udfald
Når først landinspektøren har truffet afgørelse om skellets placering, er afgørelsen som udgangspunkt
bindende for sagens parter, og oplysningerne om skellets rette placering indsendes til Geodatastyrelsen.
Hvis en part er uenig i landinspektørens afgørelse, bør parten undlade at underskrive erklæringen om, at det afsatte skel godkendes og hurtigst muligt kontakte sin advokat for at drøfte mulighederne for at indbringe sagen for retten. Der gælder en frist på 8 uger fra modtagelsen af afgørelsen til at indbringe sagen for retten, og når 8 ugers fristen er udløbet, så er afsætningen af skellet endelig og bindende for sagens parter.
Vi vurderer gerne om der er grundlag for at gå videre med din sag, hvis du er utilfreds med landinspektørens afgørelse. Derudover hjælper vi med at søge om retshjælpsdækning til retssagen via din retshjælpsforsikring.
Omkostninger
Landinspektøren sender parterne en opgørelse over omkostningerne forbundet med skelforretningen samt
en udtalelse omhandlende skelforretningen. Udtalelsen vil blandt andet indeholde oplysninger om, hvem af parterne der anmodede om skelforretningen samt en begrundelse for fastlæggelsen af skellets placering.
Det er udgangspunktet jf. udstykningslovens § 35, stk. 1, at den part, som anmodede om skelforretningen, hæfter for omkostningerne.
Hegnssynets fordeling af omkostninger
Den part, som hæfter for omkostningerne, kan anmode Hegnssynet om at træffe særskilt afgørelse om omkostningernes fordeling. Hegnssynet besidder kompetencen til at fordele omkostningerne mellem sagens parter.
Hegnssynet vil normalvis fordele omkostningerne mellem sagens parter, hvis en af parterne har fået medhold under skelforretningen, eller hvis der har været rimelig grund til eller gensidig interesse i skelforretningen.
Hegnssynet kan dog også pålægge en part alle omkostninger. Dette sker typisk, hvis en af parterne har været skyld i tvisten. Hvilket eksempelvis kan være tilfældet, hvis parten ikke vil anerkende et tydeligt fastsat skel.
Har du spørgsmål eller brug for bistand?
Ring og få en uforpligtende snak med Anders Stig Vestergaard på tlf. 8613 0600.