Hændelsesforløb
Tvisten udspringer af en forsendelse morgenmadsprodukter, der blev beskadiget under en multimodal transport fra producenten i Parchim i Tyskland til modtageren i England.
Den samlede transport bestod af landevejstransport fra Parchim til havnen i Hamborg, søfragt fra Hamborg til Felixstowe i England og landevejstransport fra Felixstowe til Enfield.
Interteam var kontraherende transportør for hele transporten, og indgik aftale med Unifeeder om, at denne skulle stå for søtransporten og landevejstransporten i England.
Bookingen var stilet til Unifeeder i Tyskland, og bookingen henviste i brevfoden til de almindelige tyske speditionsbetingelser ”Allgemeinen Deutschen Speditionsbedingungen (ADSp), i hvilke der var en værnetingsklausul, der bestemte, at rette værneting var i Hamborg.
Parternes påstande og bemærkninger
Sagsøger Unifeeder nedlagde påstand om, at transportaftalen var indgået på grundlag af Unifeeders almindelige forretningsbetingelser, og det begrundede Unifeeder med, at sagsøgte Interteam ikke havde reklameret over ordrebekræftelsen og heller ikke over modtagelse af konnossementet og faktura.
Parterne havde indenfor de sidste par år samarbejdet om mange transporter, og alle aftalerne var indgået på grundlag af Unifeeders almindelige transportbetingelser, og derfor måtte Interteam være bekendt med betingelserne.
Sagsøgte Interteam påstod, at det i sin booking havde henvist til, at Hamborg var værneting, og at Unifeeder ikke havde haft indsigelser hertil. Interteam måtte herefter gå ud fra, at transportaftalen var indgået på grundlag af denne betingelse.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Under henvisning til Bill of Lading og fakturaer, der var udstedt af Unifeeder, blev denne anset for at være aftalepartneren. På bagsiden af fremsendte Bill of Lading var trykt Unifeeders almindelige forretningsbetingelser herunder værnetingsklausulen, hvorefter Sø- og Handelsretten var rette værneting.