Vi har fanget Hanne i hendes frokostpause til en snak om, hvorfor det er så svært at beslutte, hvor barnet skal have bopæl – og hvorfor det er så vigtigt.
Advokat Hanne Fabricius-Haunstrup har stor erfaring med familieret, idet hun igennem lang tid har jongleret med både at undervise de studerende på Aarhus Universitet sideløbende med sin egen advokatkarriere indenfor familieret. Hun yder primært rådgivning til forældre, når de forsøger at få en aftale i statsforvaltningen, men går også med i retten, hvis det bliver nødvendigt. Privat er Hanne familiemenneske – og med både mand og børn, kan hun sagtens sætte sig ind i det vanskelige valg forældrene står over, når de skal beslutte, hvad der er bedst for barnet.
Hvorfor kan barnet ikke have bopæl hos både far og mor?
I Danmark kan man kun have én adresse. Man kan dele forældremyndigheden, men barnet skal have én postadresse. Det er derfor ikke muligt helt at ligestille forældrene på dette punkt, hvorfor den ene af forældrene bliver nødt til at afgive noget. Det er vigtigt at man får truffet den rigtige beslutning for barnet, da det er vanskeligt at lave det om bagefter. Kun hvis der er sket væsentlige ændringer, kan man få statsforvaltningen/retten til at genoverveje barnets bopæl, men som regel vil hensynet til stabilitet omkring barnets hverdag føre til, at den oprindelige bopæl opretholdes. Det er derfor vigtigt, at forældrene tænker sig grundigt om, inden de træffer beslutning angående barnets bopæl.
Hvad er forskellen på at være ”bopælsforælder” og ”samværsforælder”?
Hvis man fjerner følelserne fra ligningen og ser på det rent juridiske, så er der fire ting man skal være opmærksom på, når man beslutter sig for, hvem der skal være hhv. bopælsforælder og samværsforælder.
For det første skal bopælsforælderen have barnet boende mindst halvdelen af tiden. Det betyder, at man som samværsforælder maksimalt kan have barnet i deleordningen 7/7. Der er derimod ikke noget til hinder for, at bopælsforælderen har barnet i mere end halvdelen af tiden.
For det andet har bopælsforælderen det man kalder den daglige beslutningskompetence. Det vil sige, at bopælsforælderen kan tage dagligdagsbeslutninger for barnet, uden at inddrage den anden forælder. Bopælsforælderen kan f.eks. beslutte om barnet skal tilmeldes håndbold, uden at inddrage samværsforælderen.
For det tredje får bopælsforælderen udbetalt alle de offentlige ydelser. Det er børnepenge samt eventuelle tilskud fra kommunen. Bopælsforælderen får også ret til børnebidrag fra den anden forælder, mindre deleordningen er 7/7.
For det fjerde må bopælsforælderen flytte indenlands som det passer ham eller hende, blot det varsles seks uger forinden til samværsforælderen. Samværsforælderen kan altså som udgangspunkt ikke modsætte sig dette.