Skattepligt i dødsboer
Alle dødsboer er som udgangspunkt skattepligtige. Et dødsbo kan dog være skattefrit, hvis de samlede værdier ligger under en bestemt grænse. Derfor spiller afdødes formuestørrelse en afgørende rolle for beregningen af dødsboskat.
Er dødsboet skattepligtigt, har kontaktpersonen for boet ansvaret for, at den korrekte dødsboskat bliver betalt. Kontaktpersonen skal i den forbindelse indsende et oplysningsskema til Skattestyrelsen i forbindelse med den endelige boopgørelse.
Er dødsboet derimod ikke skattepligtigt, skal der ikke betales dødsboskat. Det kan dog ske, at afdøde har uafklarede skatteforhold med Skattestyrelsen, f.eks. vedrørende indkomstskat for perioden fra 1. januar i dødsåret til dødsdagen (kaldet mellemperioden) eller fra tidligere år.
Hvornår er et dødsbo skattefrit?
Det er størrelsen af afdødes formue, der afgør, om dødsboet skal betale dødsboskat. Dødsboet bliver skattepligtigt, hvis en af følgende to betingelser er opfyldt:
1.Boets samlede aktiver overstiger 3.399.600 kr. (2025-tal). Værdien af afdødes bolig skal ikke medregnes i aktivernes beregning, hvis boet kunne sælge boligen skattefrit efter parcelhusreglen i skattelovgivningen.
2.Boets nettoformue (dvs. boets aktiver minus boets gæld) overstiger 3.399.600 kr. (2025-tal) ved boets afslutning, eller
Hvis afdøde har siddet i uskiftet bo, er beløbsgrænsen for skattepligt det dobbelte (6.799.200 kr. i 2025).
Hvad er dødsboskat?
Hvis dødsboet er skattepligtigt, skal der indsendes et oplysningsskema til Skattestyrelsen samtidig med den endelige boopgørelse.
Skattestyrelsen beregner herefter skatten på baggrund af afdødes og dødsboets samlede indkomst fra starten af dødsåret og frem til skæringsdagen, som er datoen for boets afslutning. Denne periode betegnes som bobeskatningsperioden.
Dødsboet skal betale dødsboskat af afdødes og dødsboets samlede indkomst fratrukket afdødes renteudgifter mv. Dødsboskatten omfatter blandt andet:
•Løn og pension mv.
•Renteindtægter og renteudgifter
•Ejendomsavance og aktieavance
•Aktieindkomst