Når du en dag går bort, efterlader du et såkaldt dødsbo. Et dødsbo er de værdier, ejendele og eventuel gæld, som du efterlader dig. Dine aktier og andre værdipapirer indgår i dødsboet på samme måde som din bil, dit indbo eller dit hus.
Kort fortalt skal hele dødsboet gøres op, således at dine arvinger kan få udbetalt deres arv. Dine arvingerne skal tage stilling til, om aktierne skal overtages af dem selv eller sælges, så der i stedet fordeles et kontantbeløb mellem arvingerne.
Håndteringen af et dødsbo med et aktiedepot kan være udfordrende for dine arvinger. Når en levende person handler med aktier, vil handler kunne udløse en skattepligtig gevinst eller et skattemæssigt fradrag. Det samme sker i princippet i et dødsbo – men der gælder nogle særlige regler og undtagelser.
Indtil aktierne er solgt eller overdraget til arvingerne, er aktierne stadig ejet af dødsboet. Det betyder, at udbetalinger af udbytte og tegningsretter mv. tilgår dødsboet. Det er ligeledes dødsboet, der har ejerbeføjelserne over aktierne.
Hvis arvingerne ikke er interesseret i at overtage aktierne, skal disse sælges i løbet af bobehandlingen. Det er arvingerne, der beslutter, hvornår salget skal ske. Arvingerne bør drøfte dette nærmere med bankrådgiveren forinden.
Arvingerne – eller deres advokat – skal i forbindelse med dødsbobehandlingen lave en afsluttende boopgørelse over dødsboets aktiver og passiver. Aktierne skal i boopgørelsen opgøres til salgsprisen fratrukket kurtage. Salgsprisen er derfor afgørende for, hvor meget arvingerne modtager i kontanter og hvor meget, der skal betales i bo- og tillægsboafgifter til staten.
Det kan have skattemæssige konsekvenser for arvingerne, hvis aktierne ikke håndteres korrekt. Hvis arvingerne overvejer at få overdraget aktierne som en del af deres arv, vil det være hensigtsmæssigt, hvis de drøfter det nærmere med en dødsboadvokat.
Arvingerne skal nøje overveje, hvornår de ønsker at få overdraget aktierne til sig selv. Arvingerne kan som udgangspunkt selv vælge, pr. hvilken dato, at aktierne skal overdrages.
Det er kursen pr. overtagelsesdagen, der bestemmer, hvilken anskaffelsespris, som arvingen ”har betalt” for aktierne. Det er denne anskaffelsessum, som er afgørende for, hvor meget arvingen skal betale i aktieavanceskat ved et senere salg af aktierne. Samtidig er det denne kurs, der er dødsboets ”salgspris” – denne pris kan have betydning for eventuel dødsboskat.
Hvis arvingerne vælger at få en del af arven (fx aktier) udbetalt, før at dødsboet er afsluttet, gælder der særlige regler. En sådan disposition kaldes for acontoudlodning af arv.
Hvis der foretages acontoudlodning, skal arvingerne give Skattestyrelsen skriftligt meddelelse om:
1.Udlodningsdagen
2.Hvad der udloddes
3.Hvem af arvingerne, der er modtager
4.Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.
Meddelelsen skal gives til Skattestyrelsen senest 4 uger fra den dag, hvor udlodningen gælder fra. Hvis der ikke gives meddelelse til Skattestyrelsen, kan det få skattemæssige konsekvenser, da værdien af det udloddede beregnes fra den senere liggende skæringsdag. Denne 4-ugersfrist udløber dog tidligst 4 måneder efter boet er blevet udleveret af Skifteretten.