Erstatningssagens dele
Forinden vi dykker ned i sagsbehandlingstiderne, er det vigtigt at holde sig for øje, at erstatningssager som følge af personskader har flere dele, hvor der kan opstå uenighed og potentielt retssager i dem alle.
De almindelige betingelser for at få erstatning er:
1.Erstatningsansvar (= nogen skal betale erstatningen)
2.Tab (= skaden skal have medført et økonomisk/ikke-økonomisk tab)
3.Årsagssammenhæng (= der skal være sammenhæng mellem ulykken/sygdommen og skadelidtes tab/gener)
Typisk opstår uenigheder vedrørende erstatningsansvaret tidligt i erstatningssagen, idet skadelidte starter med at anmelde sagen til et forsikringsselskab, en skadevolder eller en myndighed. Hvis der herefter er uenighed om ansvaret, vil skadelidte være nødsaget til at anlægge en retssag herom.
Når det kommer til betingelserne om tab og årsagssammenhæng, kan konflikterne opstå længe efter skaden er sket. Dette skyldes primært, at sager om personskadeerstatning kun kan forløbe i samme takt som skadelidte bliver afklaret helbreds- og arbejdsmæssigt.
Erstatningsposterne og hvornår de udmåles:
I dansk ret dækkes foruden tort- og forsørgertabserstatning følgende poster:
a.Svie og smerte (= dækning af midlertidig ikke-økonomisk skade)
b.Varigt mén (= dækning af varig ikke-økonomisk skade)
c.Tabt arbejdsfortjeneste / midlertidigt erhvervsevnetab (= dækning af midlertidig økonomisk skade)
d.Erhvervsevnetab (= dækning af varig økonomisk skade).
Svie og smerte, der forudsætter sygemelding og behandling for skaden, og tabt arbejdsfortjeneste, der dækker et faktisk løntab, bliver ofte aktuelt inden for det første halve år efter skaden.
Varigt mén forudsætter derimod, at skadelidte er udredt helbredsmæssigt og har en stabil tilstand, hvor lægerne ikke forventer bedring. I praksis er udgangspunktet, at man kan vurdere det varige mén 1 år efter skaden, idet der ved voldsomme skader nogle gange udbetales aconto varigt mén, mens der ved psykiske gener normalt går mere end 1 år før tilstanden er stabil.
Erhvervsevnetab er den post, der typisk tager længst om at blive afklaret. Det skyldes, at de fleste, der får et erhvervsevnetab, skal igennem et årelangt forløb hos kommunen med dagpenge, jobafklaring og senere fleksjob / førtidspension. Først når skadelidte er afklaret arbejdsmæssigt, kan der udmåles en erstatning for tab af erhvervsevne. Dette kan typisk tage 3-5 år efter skaden.
Ovenstående er vel og mærke vurderingstidspunkterne og tager ikke højde for, hvis der opstår tvister undervejs.
Udenretlige tvister
Det er vigtigt at nævne, at det ikke er alle sager om personskadeerstatning, der opstår tvister i. Imidlertid udgør tvist-sagerne langt størstedelen af de sager, som vi erstatningsadvokater får forbi vores bord.
Tvister kan opstå ved enhver del af erstatningssagen og ved enhver af de nævnte erstatningsposter. Normalt starter tvisten med en uenighed mellem skadelidte og det forsikringsselskab, den skadevolder eller den myndighed, der behandler sagen. Hvad der kan gøres, afhænger dog af sagstypen.
Sager om erstatningsansvar
Erstatningsansvarssager dækker både over private ansvarssager, herunder produktansvar, grundejeransvar mv., og motoransvarssager.
Mens tvister om selve ansvaret ofte indbringes direkte for retten, er der andre muligheder at afsøge først for tvister om årsagssammenhæng og selve udmålingen af erstatning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring [tidligere Arbejdsskadestyrelsen] behandler en lang række arbejdsskader fra start til slut, men de har også fået status som eksperter i at vurdere varigt mén og erhvervsevnetab. Det betyder, at man ved uenighed i private erstatningssager kan indhente en vejledende udtalelse om disse to poster fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som undertiden også kan tage stilling til årsagssammenhæng. Den normale sagsbehandlingstid for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af varigt mén er 1 år og erhvervsevnetab er 2-2,5 år.
Arbejdsskadesager
Når der sker en arbejdsskade, bliver sagen typisk behandlet enten ved et arbejdsskadeforsikringsselskab eller ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Sagsbehandlingstiderne ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afhænger af skadelidtes udredning helbreds- og arbejdsmæssigt men kan overordnet fastsættes til 1 år vedrørende varigt mén og 2-2,5 år vedrørende erhvervsevnetab fra det tidspunkt, hvor skadelidtes tilstand er stationær.
Hvis skadelidte ikke er enig i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, er det muligt at anke den til Ankestyrelsen, hvilket typisk medfører yderligere 1 års sagsbehandlingstid.