Af advokatfuldmægtig, Simone Bak Pedersen, Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S
Når en person afgår ved døden, skal der som udgangspunkt betales arveafgift – også kaldet bo- og tillægsboafgift. Hvor stor en procentdel af arven, der skal betales i afgift, afhænger af arvingernes relation til den afdøde. Reglerne om betaling af arveafgift for søskende bliver nu ændret fra og med 1. januar 2027.
De nugældende regler
Ifølge de nugældende regler skal ægtefæller ikke betale bo- og tillægsboafgift, når de arver hinanden. Dette gælder, uanset hvor stort et beløb, der arves. Velgørende organisationer er tilsvarende fritaget for at betale bo- og tillægsboafgift. Derimod skal samlevere, der har boet sammen i minimum 2 år, betale boafgift på 15% af den arv, der overstiger det såkaldte bundfradrag, som i 2024 udgør kr. 333.100. Dette gælder uanset hvor længe man i øvrigt har været samlevende.
Også børn, børnebørn, svigerbørn, eksægtefæller og plejebørn, som har boet hos afdøde fra før, de fyldte 15 år og i minimum 5 år, skal betale boafgift på 15% efter fradrag af bundfradraget. Overstiger dødsboet ikke bundfradraget, beregnes der dog ikke boafgift.
Alle, der i øvrigt kunne tænkes at være arvinger – enten efter loven eller i henhold til afdødes testamente – skal betale en yderligere tillægsboafgift på 25%. Dette gælder efter de nuværende regler også for søskende. Der fratrækkes ikke et bundfradrag ved beregningen af tillægsboafgiften, og der skal således betales tillægsboafgift uanset størrelsen af dødsboet – også selvom der ikke skal betales boafgift som følge af, at dødsboet ikke overstiger bundfradraget. Tillægsboafgiften beregnes af bruttobobeholdningen fratrukket den beregnede boafgift. I sidste ende vil tillægsboafgiften kunne udgøre op til ca. 36,25% af arven til den pågældende arving.
Den nye lovændring
Fra og med den 1. januar 2027 har Folketinget besluttet, at søskende ikke længere skal betale tillægsboafgift. Søskende skal dermed for eftertiden alene betale boafgift på 15% af den arv, der overstiger bundfradraget. Samtidig har Folketinget besluttet at hæve bundfradraget, således at dette pr. 1. januar 2026 udgør kr. 360.300, mens det pr. 1. januar 2029 vil udgøre kr. 388.200.
I henhold til de nye regler er det ikke kun helsøskende, der fritages for tillægsboafgiften. Også halvsøskende er omfattet, idet blot den ene forælder skal være fælles med afdøde. Samtidig omfattes søskende, der er adopteret af mindst en af afdødes forældre. De nye regler gælder derimod ikke for pleje- eller stedsøskende. Den nye lovændring gælder heller ikke for afdødes nevøer eller niecer eller fjernere slægtninge.
Selvom søskende pr. 1. januar 2027 ikke længere skal betale tillægsboafgift af arv, vil der fortsat skulle betales fuld indkomstskat af gaver givet mellem søskende. Søskende er således ikke med den nye lovændring omfattet af de gaveafgiftsregler, hvorefter blandt andet børn og børnebørn – som ellers også skal betale boafgift – årligt kan modtage afgiftsfrie gaver på op til kr. 74.100 (i 2024) og kun skal betale 15% af den del af gavens værdi, der overstiger det afgiftsfrie beløb. Det vil med andre ord være mere fordelagtigt at dele ud af sin formue til sine søskende gennem arv end ved gave i levende live.