Hvordan bliver du klar til ansøgningen?
Det vigtigste at få styr på er opholdsgrundlaget. For familiesammenføring betyder det, at du skal kunne bevise din relation til dit familiemedlem/ægtefælle/samlever. Måske overvejer du at slå dig ned med din samlever i Danmark og blive gift? I så fald skal I have tilladelse fra Familieretshuset førend I kan blive gift.
Har du allerede styr på opholdsgrundlaget? Så tjek betingelserne for familiesammenføring
For at få familiesammenføring i Danmark skal I opfylde mindst 4 ud af 6 betingelser, der falder ind i de følgende 3 kategorier:
- Uddannelse
- Arbejde
- Sprogkundskab
Betingelserne stiller krav til, at du og din ægtefælle vil være i stand til at leve i Danmark uden hjælp fra staten. Har du grundet sygdom eller andre særlige forhold ikke mulighed for at opfylde betingelserne? Så vil det eventuelt være muligt at søge om dispensation fra et eller flere af kravene.
Læs nærmere om de nye regler for kravet til herboende ægtefælle/samlevers dansk-niveau og sikkerhedsstillelse pr. 1. juli 2024.
Hvor lang tid tager Udlændingestyrelsens sagsbehandling og hvad koster det?
Udlændingestyrelsen har aktuelt en sagsbehandlingstid på 7 måneder fra ansøgningen indgives. Sagsbehandlingstiden kan dog blive forlænget i særlige tilfælde eller hvis styrelsen er nødt til at indhente yderligere oplysninger til sagen.
Mens sagen bliver behandlet, er det som udgangspunkt muligt at få processuelt ophold i Danmark. Vær dog opmærksom på Schengen-restriktionerne, hvis den udenlandske ægtefælle/samlever kommer uden for Schengen-området, idet det ikke er muligt at søge om visum til Danmark, når man har ansøgt om familiesammenføring.
Gebyret til Udlændingestyrelsen for en familiesammenføring er aktuelt 8.575,-
Sikkerhedsstillelse:
Når Udlændingestyrelsen har forhåndsvurderet, om du og din ægtefælle/samlever opfylder betingelserne for familiesammenføring, sender styrelsen et brev ud med anmodning om sikkerhedsstillelse.
Der gælder på nuværende tidspunkt et krav om, at man skal kunne stille sikkerhed ved deponering/bankgaranti på 113.823,30 kr. (2024-niveau) i 10 år. for at få familiesammenføring. Beløbet kan nedsættes i takt med, at den udenlandske ægtefælle/samlever består danskprøver.
Sikkerhedsstillelsens størrelse er pr. 1. juli 2024 nedsat til 57.000 kr. (2024-niveau).
Læs nærmere om de nye regler for sikkerhedsstillelse pr. 1. juli 2024 i blogindlægget hér.
Vi hjælper med ansøgningen
Der er ofte en lang række ting, der skal være styr på, når man som par vælger at slå sig ned sammen i et nyt land. I den situation det være besværligt at overskue de mange krav, der stilles til dokumentation i forbindelse med ansøgning om familiesammenføring. Vi hjælper dig fra start til slut med at sikre, at ansøgningen er udfyldt korrekt, at alle de nødvendige bilag er indhentet og at det hele bliver sendt til Udlændingestyrelsen. Er din ægtefælle/samlever allerede i Danmark, søger vi om processuelt ophold til ham/hende, så I ikke skal skilles ad mens ansøgningen bliver behandlet.
Vores pris for bistand i forbindelse med familiesammenføring er 11.500,-, hvilket udgør en vurdering af opholdsgrundlaget for 4.000,- og den efterfølgende ansøgning for 7.500,-
Hvis I grundet helbredsmæssige forhold ikke opfylder betingelserne for familiesammenføring, så er det muligt at søge om dispensation fra en eller flere betingelser med henvisning til de helbredsmæssige forhold. Dette kræver som regel en del dokumentation og en juridisk redegørelse, hvorfor vi kun kan give et prisoverslag for disse ansøgninger på 11.500,- (med tillæg for medgået tid).
Hvis I samtidig med ansøgning om familiesammenføring skal have et eller flere medfølgende børn til Danmark, skal hvert barn også indgive en ansøgning. Ved samtidig ansøgning om familiesammenføring hjælper vi med ansøgning til medfølgende børn for 5.000,- pr. ansøgning.
Har du allerede fået tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, kan vi hjælpe med forlængelse af opholdstilladelsen for 3.500,-
Hvis I skal giftes før ansøgningen om familiesammenføring, kan vi også bistå jer i forhold til at opnå prøvelsesattest for 4.250,-
Har I også brug for at få udarbejdet en ægtepagt, kan vi hjælpe med dette for 5.750,- inkl. et møde.
Du kan læse nærmere om familiesammenføring på www.nyidanmark.dk.
Ønsker du advokathjælp?
Er du i tvivl om dine muligheder, er du velkommen til at kontakte advokat Claus Emil Engel Johansen. Benyt kontaktformularen nedenfor - eller ring til os på telefon 86 13 06 00.