I dag
I 2009 blev firmaet omdannet til et partnerselskab (P/S) med 7 partnere.
Derudover er vi en række erfarne ansatte advokater, advokatsekretærer, bogholder, receptionist og et team af deltidsansatte jurastuderende, der alle samarbejder om at løse de udfordringer, vi modtager fra vores klienter fra ind- og udland.
Du finder os centralt i Aarhus, hvor vi holder til på 2 etager i Ryesgade 31 - lige ved Strøget, nær Banegården. Vi agerer kontorfællesskab for aktuelt 5 eksterne advokater, hvoraf 3 af dem sidder på vores hovedkontor i Aarhus. Herudover har vi en afdeling i Aalborg, hvor vi har kontorfællesskab med 2 eksterne advokater, samt en afdeling i Ry.
Du kan også finde os på nettet døgnet rundt - se vores hjemmesider.
Firmaets ældste historie
Den ældste del af firmaets historie fra tiden før 2. verdenskrig er mere uklar - men der har været flere forgængere forud for overretssagfører Holger Christensen.
Fra sagfører Christian M. Krags tid har kontoret et dokumentskab, forsynet med en sølvplade, hvor der står:
Fra venner i Århus By og Omegn. 1879 - 1. November 1904
Altså et 25 års jubilæum - men navnet på sagføreren er desværre gået i glemmebogen.