Aftaler mellem ejere af et selskab vil være hensigtsmæssig at indgå, idet selskabsloven oftest ikke giver tilstrækkelig beskyttelse af ejerkredsen i tilfælde af uenighed. En ejeraftale vil således være hensigtsmæssig i selskaber, hvor der er flere ejere.
Såfremt virksomheden har ansatte, er det ifølge ansættelsesbevisloven et krav, at den ansatte skal have et skriftligt ansættelsesbevis, hvor vilkårene for ansættelsesforholdet fremgår.
Der findes ligeledes flere offentlige krav til aftalevilkår og oplysninger, eksempelvis indenfor persondataretten og forbrugerlovgivningen.
Når en virksomhed indgår aftale med en køber eller leverandør af et produkt eller tjenesteydelse, er det vigtigt i den forbindelse at have udarbejdet betingelser for købet, afhængig af virksomhedstypen, til varetagelse af de særlige problemstillinger, der kan opstå i tilfælde af misligholdelse af aftalen.
Nedenstående indlæg redegør kort for enkelte ofte anvendte typer klausuler, der er essentielle særligt for salgs- og leveringsbetingelser samt andre kontraktformer.
Ansvarsbegrænsningsklausuler:
Særligt ansvarsbegrænsningsklausuler kan være hensigtsmæssige at indføje i sin kontrakt til bedre at forudsige konsekvenserne af et kontraktbrud. En medkontrahents misligholdelsesbeføjelser og retlige krav på erstatning kan nemlig ofte være forbundet med høje omkostninger for den misligholdende virksomhed.
I den forbindelse vil det derfor særligt være nødvendigt at fraskrive sig eller begrænse ansvaret for driftsomkostninger og andre indirekte tab, der måtte være opstået som følge af misligholdelsen. Ligeledes kan det være klogt at begrænse den samlede udbetaling af erstatning til eksempelvis prisen på varen.
Endvidere vil det være vigtigt for virksomheden at have bestemte procedurer parat ved indgåelsen af aftalen, da domstole ofte kræver særligt bevis for parternes hensigt til at lade sig binde af en ansvarsbegrænsning.
En underskrift på det pågældende dokument er således ofte påkrævet, særligt når ansvaret er fraskrevet helt (exclusion clause), eller en ansvarsbegrænsning i øvrigt ville forekomme særligt byrdefuld eller urimelig i forholdet.
Aftalelovens § 36
Aftalelovens § 36, om urimelige aftalevilkår, vil ligeledes kunne anvendes mod særligt byrdefulde klausuler, imidlertid sjældnere på aftaler mellem erhvervsdrivende.
Det er mellem erhvervsdrivende imidlertid stadig vigtigt, at ansvarsfraskrivelsen ikke er for bred eller eksempelvis undtager for ansvar i forbindelse med grov uagtsomhed eller forsætlighed.
Sådanne uagtsomhedsklausuler er som hovedregel kun acceptable, dersom de findes i agreed documents, eksempelvis NSAB, indgået mellem erhvervsdrivendes brancheorganisationer.
Særligt om medarbejdere og andre tjenestemænd
Det er vigtigt at præcisere i ansvarsbegrænsningsklausulen, at den ligeledes omfatter fejl begået af medarbejdere eller andre tredjemænd, eksempelvis underleverandører. Sådanne personer indgår ofte som led i kontraktforholdet, men vil ikke være omfattet af eksempelvis en uagtsomhedsklausul, hvis dette ikke er præciseret i klausulen. I et sådant tilfælde, uden inkludering af medarbejdere eller andre tredjemænd, vil udøvelse af simpel uagtsomhed, fra en medarbejders eller anden tredjemands side, ofte betyde, at ansvarsbegrænsningen ikke omfatter situationen.
Virksomheden vil, i medarbejderens tilfælde, derfor hæfte for skaden gennem Danske Lovs 3-19-2 om principalansvar.