Er "eftersagsbehandling" nødvendigt?
Oftest vil sælgeren/mægleren stå for at lave udkast til det digitale skøde og kalde det for hushandlens "eftersagsbehandling". Alligevel er det væsentligt, at du ikke undervurderer behovet for, at DU som køber har professionelle til at sørge for, at handlen kommer ordentlig i mål.
Nogen skal sørge for, at alle jeres aftaler om handlens vilkår (ofte skrevet i e-mails, korrespondancen ml. advokat og mægler m.m.) kommer med i det tinglyste - noget, som sælger ofte vil overse.
Det er dig, der skal eje huset fremover og det er dig, der har interesse i, at alt er husket. Sælgeren vil ofte være "mentalt videre" i denne sidste fase af hushandlen.
Eftersagsbehandlingen tager lang tid og omfatter mange opgaver (se arbejdsbeskrivelsen ovenfor) - derfor prisen på 3.750 kr. Man kan ikke fravælge eftersagsbehandlingen hos os - det skyldes, at det erfaringsmæssigt vil være alt for risikabelt for en køber, hvis vi "forlader sagen", når selve købsrådgivningen er overstået, men før sælgers lån er blevet aflyst m.m. og et endeligt skøde er blevet tinglyst.
Først når en omhyggelig eftersagsbehandling er gennemført, er din handel ordentligt afsluttet.
Kan jeg få jer som advokat, selvom jeg bor i Frederikssund?
Vi kan hjælpe med hushandler, uanset hvor i Danmark boligen ligger. Advokatarbejdet i forbindelse med køb af bolig er primært papirarbejde og derfor velegnet til at foregå via brev, e-mail og telefon. Også tinglysningen sker via internettet.
Typiske faldgruber ved køb af bolig?
Aftalegrundlaget er udfærdiget af ejendomsmægleren - sælgers mand. Derfor skal alt nærlæses. Det gælder blandt andet:
- Forsikringsvilkår
- Servitutter på ejendommen
- Energimærke og forbrugsoplysninger
- Arealangivelser
- Særlige aftaler
Sørg for at alle de oplysninger, som ejendomsmægler eller sælger har opgivet ved fremvisning af boligen også er skrevet ned i købsaftalen.
Erfaringen siger, at det ofte er de forhold, der ikke fremgår tydeligt, som giver de største problemer. Derfor er det vigtigt, at du har en erfaren boligadvokat til at gennemgå aftalen.
Er der noget at bekymre sig om, hvis der er lavet tilstandsrapport?
En tilstandsrapport og et ejerskifteforsikringstilbud bevirker reelt, at sælger ikke længere er ansvarlig for fejl og mangler ved ejendommen efter handlen. Derfor gennemgår vi grundigt samtlige papirer og forklarer, hvilken betydning de enkelte forhold har.
Hvad koster rådgivningen ved køb af "særlige ejendomme"?
Ved køb af særlige ejendomme (for eksempel landbrug), ved nybyggeri (entrepriser), samt i handler, hvor der ikke medvirker ejendomsmægler, kan vi ikke garantere advokatrådgivning til en fast pris, men vi giver gerne et prisoverslag, hvis du skriver til os og fortæller, hvilken type ejendom, du er ved at købe.
Landsdækkende advokatservice
Kontakt os for en uforpligtende snak, hvis du har brug for rådgivning ved køb af bolig. Benyt kontaktformularen til højre - eller ring til os på telefon: 86 13 06 00.