-->

Kan servitutten påføre os en offentlig sti hen over vores grund?

Se også ​​→

Spørgsmål:

Min søster og jeg ejer et sommerhus, som er bygget af vores bedsteforældre, og hele familien benytter det til fælles sommerferier.

Vi var i sommerhuset i påsken, og genboen dukkede op hos os lørdag eftermiddag. De ville bare lige fortælle, at de havde købt det bagvedliggende sommerhus, og der er en tinglyst servitut, der giver dem ret til at benytte en sti hen over vores grund til stranden. Det er helt lukket og tilgroet, så de kan ikke gå hen over vores grund. De ønskede, at vi rydder, så de kan benytte stien til stranden. Det var vi helt uforstående overfor, da der ikke har været en sti. så længe vi kan huske, og vi afviste naturligvis deres krav.

Så meddelte de, at de ville gå til advokat, og vi har nu modtaget et brev fra deres advokat, der kræver, at vi rydder en sti hen over vores grund i henhold til servitutten. Hvad vil du rådgive os til? 

Mvh Clara og Frederik

Svar:

Kære Clara og Frederik.

Jeg har gennemgået sagen, servitutterne, matrikelkort og luftfotos tilbage til 1989, og på det foreliggende er det min juridiske vurdering, at jeres genbo og de andre bagvedliggende sommerhuse ikke kan støtte ret på servitutten og ikke har krav på en sti hen over jeres grund.

Jeg kan oplyse, at der i henhold til servitutten og matrikelkort kan have været en etableret eller planlagt en offentlig sti hen over jeres grund.

På det foreliggende tvivler jeg dog på, at der nogensinde har været etableret en sti, der har været benyttet af andre, og det kan lægges til grund, at der ikke har været en sti siden 1989.

Derudover bemærker jeg, at jeres genbo ikke er påtaleberettiget jf. servitutten. Det har den væsentlige betydning, at genboen eller de andre bagvedliggende sommerhuse ikke er berettiget til at kræve, at der anlægges en sti hen over jeres grund, og at de ikke kan forfølge kravet ved at anlægge en retssag.

Det er alene Grundejerforeningen, der er påtaleberettiget og kan rejse et evt. krav om, at der anlægges en sti hen over jeres grund.

Grundejerforeningen kan ikke forfølge sagen uden at have fået mandat hertil fra generalforsamlingen.

Ejerne af det bagvedliggende sommerhus er således henvist til at fremsætte forslag på generalforsamlingen i Grundejerforeningen om, at der skal laves en offentlig sti henover jeres grund.

Efter det oplyste har hver ejendom i grundejerforeningen 1 stemme, og beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal. For at forslaget kan vedtages, skal således over ½ delen af medlemmerne på generalforsamlingen stemme for forslaget. Såfremt forslaget ikke opnår over ½ delen af stemmerne, falder forslaget væk. På det foreliggende er det ikke sandsynligt, at et sådan forslag vil blive vedtaget.

Yderligere er det min juridiske vurdering, at I kan have vundet hævd på de nuværende forhold.

I den forbindelse har jeg lagt vægt, at der i hvert fald ikke siden 1989 har været en sti. D.v.s. at der i en sammenhængende periode på min. 32 år ikke har været en sti, og den tidsmæssige betingelse for hævd er således opfyldt, under hensyn til at dette kræver minimum 20 års råden.

Jeg anbefaler, at I søger juridisk bistand til at vurdere jeres retsstilling i sagen og udfærdige en skrivelse, hvor I afviser kravet om en offentlig sti hen over jeres grund.

Held og lykke med sagen.

Med venlig hilsen

Anders

Skrevet af Anders Stig Vestergaard i 2023

Ovennævnte er tidligere bragt i Bo Bedre i en forkortet udgave​

av

Har du spørgsmål?

Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk via kontaktformularen til højre eller ved at ringe på direkte tlf.nr. 86 16 68 41 eller mbtlf. 23243039

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.