-->

Tinglysning af skifteretsattest

​​I forskellige situationer har man som arving i et bo brug for at tinglyse skifteretsattesten som sin adkomst på en arvet ejendom eller del af ejendom.

Typisk er det den længstlevende ægtefælle, som efter at have overtaget fællesboet til hensidden i uskiftet bo eller som ægtefælleudlæg eller ganske enkelt som eneste arving, har brug for at få tinglyst skifteretsattesten som sin adkomst.

Men også andre, som har arvet en ejendom og selv ønsker at beholde den, kan få brug for at få tinglyst skifteretsattesten som sin adkomst på ejendommen.

Ingen pligt til tinglysning

Bemærk, at der ikke er nogen pligt, endsige frist til at få tinglyst sin adkomst. Såfremt der er lån i ejendommen, eller arvingen ønsker at optage lån, vil panthaverne dog kræve tinglysning af adkomsten.

Hvad, hvis arvingerne ikke vil beholde ejendommen?

I de tilfælde, hvor arvingerne ikke ønsker at beholde ejendommen, men lader dødsboet afhænde ejendommen, er det (ikke længere) nødvendigt at tinglyse skifteretsattesten, idet der automatisk tilgår tinglysningssystemet besked fra folkeregistret, når en ejer af en ejendom afgår ved døden, således at det noteres på ejendommen, at ejeren er "dødsboet efter....."

Når skødet til køberen derefter skal tinglyses, skal kopi af skifteretsattesten vedhæftes tinglysningsanmeldelsen, og alle arvinger skal signere tinglysningsanmeldelsen enten personligt eller ved tinglysningsfuldmagt.

Vi hjælper gerne

Såfremt du/I udelukkende har brug for advokatbistand til tinglysningen af en skifteretsattest som adkomst for en eller flere arvinger, hjælper vi gerne med det - uanset om du/I bor i Hjørring, Sønderborg eller Holte.

Hvad koster advokathjælpen?

Prisen for advokathjælp med tinglysningen af skifteretsattesten er 2.550 kr. inkl. moms, og indbefatter:

  • Udarbejdelse af tinglysningsanmeldelsen og gennemførelse af tinglysningen
  • Evt. udarbejdelse og registrering af tinglysningsfuldmagt.

Herudover kommer tinglysningsafgift til staten: En efterlevende ægtefælle skal altid kun betale den faste tinglysningsafgift på 1.850 kr. Andre arvinger skal betale almindelig tinglysningsafgift, d.v.s. fast afgift på 1.850 kr. + en yderligere værdiafgift på 0,6% af den senest offentliggjorte ejendomsværdi.

Hvilke oplysninger skal fremsendes?

Til brug for tinglysningen af skifteretsattesten skal vi have tilsendt følgende oplysninger:

  • Kopi af skifteretsattesten (gerne blot indscannet og fremsendt pr. e-mail)
  • Adresse på ejendommen (vi finder selv matr.nummeret).
  • Cpr-numre og fulde navne på afdøde samt den/de arvinger, der skal have tinglyst adkomst (i det omfang dette ikke allerede fremgår af skifteretsattesten)
  • Såfremt der er øvrige arvinger i boet, som ikke deltager i udtagelsen af ejendommen, skal vi også bruge cpr-numre og fulde navne på disse, idet de også skal signere tinglysningsanmeldelsen
  • Oplysning om, hvorvidt arvingen/arvingerne har NemID eller ønsker at udstede tinglysningsfuldmagt.

Kan jeg få jeres bistand, når jeg bor i Thisted?

Vi kan hjælpe med tinglysning af skifteretsattester, uanset hvor i Danmark ejendommen ligger.

Advokatarbejdet i forbindelse med tinglysning er primært papirarbejde og derfor velegnet til at foregå via brev, e-mail og telefon. Også tinglysningen sker via internettet.

Brug for mere hjælp?

Har du/I brug for hjælp i forbindelse med selve skiftet af dødsboet, kan vi naturligvis også bistå dermed.

Landsdækkende advokatservice

Ønsker du bistand i forbindelse med tinglysning af skifteretsattest, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Benyt kontaktformularen til højre - eller ring til os på telefon 86 13 06 00.

Få svar fra en specialist 

Udfyld formularen så vender vi tilbage hurtigst muligt. ​Du kan også ringe til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.